Vederlagsfri fysioterapi

Er du henvist af lægen til vederlagsfri fysioterapi vil du hos os blive tilknyttet en fysioterapeut med speciel interesse og kompetencer inden for det neurologiske eller rheumatologiske område.

Har du en vederlagsfri henvisning dækker den offentlige sygesikring udgiften til behandling og træning – alt efter din diagnose.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og har stor fokus den fysiske aktivitet og træning.

Du kan få vederlagsfri fysioterapi, hvis du har en sygdom eller tilstand indenfor fire hoveddiagnosegrupper:

  • Medfødte eller arvelige sygdomme
  • Erhvervede neurologiske sygdomme
  • Fysiske handicap som følge af ulykke
  • Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme

Det er din egen læge eller speciallæge på sygehuset der vurderer, om du er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, samt om behandlingen skal foregå i klinikken eller i dit hjem.
Se hvem der kan få vederlagsfri fysioterapi på Sundhedsstyrelsen website her.

Hvad dækker en vederlagsfri henvisning?
Har du fået en vederlagsfri henvisning skal du være opmærksom på hvad henvisningen dækker. Vederlagsfri henvisninger opdeles i “svært fysisk handicappet” og “ikke svært fysisk handicappet”.

Er du svært fysisk handicappet
Det vil sige at du ikke kan klare dig selv indendørs 24 timer i døgnet uden hjælp eller hjælpemidler, og at din diagnose er på sundhedsstyrelsens diagnoseliste, så har du disse muligheder for fysioterapi:

 

  • Holdtræning
  • Holdtræning suppleret med individuel behandling
  • Individuel behandling
  • Tilbud om ridefysioterapi (dette tilbyder vi dog ikke)

Er du ikke svært fysisk handicappet med en progressiv lidelse
Det vil sige at du kan klare dig selv indendørs 24 timer i døgnet uden hjælp eller hjælpemidler, du har en funktionsnedsættelse og en diagnose på sundhedsstyrelsens diagnoseliste, så har du følgende muligheder for fysioterapi:

  • Holdtræning
  • Individuel behandling kan undtagelsesvis tilbydes i et meget begrænset omfang

Er du i tvivl om hvad din vederlagsfri henvisning dækker så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 86622254, så hjælper vi dig gerne.

Vi tilbyder behandling og træning – både i klinikken og i din egen bolig.
Vurderer din læge, at der specielle fordele ved at behandle eller genoptræne dig hjemme hos dig selv, eller er du ikke i stand til at modtage behandling uden for dit hjem – så kan lægen bevilge behandling og træning i dit eget hjem. Der er nogle begrænsninger i forbindelse med hjemmebehandling idet du ofte ikke får samme udbytte af træningen, hvis den foregår i dit eget hjem.

Holdtræning – der passer til dig og din diagnose
På vores hold kan du træne med folk med samme diagnose eller funktions-niveau, men også møde andre med helt andre udfordringer. Du kan bruge din vederlagsfri henvisning til at træne gratis hos os.

Alle vores hold foregår i en afslappet atmosfære, hvor fysioterapeuten hjælper og motiverer dig til at præstere dit bedste.

Løbende tests af vores vederlagsfri patienter
I behandlingen og træningen vil vi for de fleste patienters vedkommende foretage løbende fysiske tests, der vil danne grundlag for en fælles målsætning.

Vi tester blandt andet balance, styrke, kondition og almindelige funktioner som gang og forflytning.

Gode adgangsforhold
Vi har gode adgangsforhold og gratis p-pladser få meter fra døren. Du finder også to handicappladser i vores eget p-område.
FysioDanmark Viborg er selvfølgelig tilmeldt mærkeordningen God Adgang

Se vores klinik beskrevet på God Adgangs website

Book tid
online