Idrætsskader

Idrætsskader inddeles i to typer; akutte idrætsskader og overbelastningsskader.

Til begge typer af idrætsskader undersøges du af en fysioterapeut med speciel interesse og kompetencer inden for idrætsskader, genoptræning og forebyggelse.

Har du en akut idrætsskade?

Fysioterapeuten vil undersøge dig, stille en diagnose og informere dig om behandlingsmuligheder og forløb.

I klinikken findes flere muligheder for at fremme vævshelingen samt lindre smerten, blandt andet ved hjælp af ultralyd, tapening og støttebind.

Så snart vævet og smerterne tillader det, vil der iværksættes en genoptræningsplan, så det skadede område genopbygges og tilbagefald forebygges.

Har du en overbelastningsskade?
Fysioterapeuten vil udover at stille en diagnose også prøve at finde frem til årsagen til idrætsskaden. Behandlingen af skaden kan være

  • manuel behandling på briks (vævsbehandling, bandager/tape, mobilisering, udspænding mm.)
  • elektroterapeutisk (ultralyd, compex) eller
  • superviseret træning/genoptræning

I forbindelse med genoptræningen vil fysioterapeuten hjælpe dig med, at opnå et mere hensigtsmæssigt bevægemønster og dermed også forebygge nye skader.

Er det nødvendigt kan vi lave indlægssåler til sko eller give vejledning om fodtøj og aflastende/støttende foranstaltninger.

 

Vi behandler eliten og dig
Vi samarbejder med flere eliteklubber i Viborg samt Viborg Elite, som er Team Danmark elitesatsning i Viborg Kommune.

Selvom du ikke dyrker eliteidræt, kan vi også hjælpe dig. Du vil blive behandlet af de samme dygtige fysioterapeuter og få hjælp af det samme effektfulde udstyr som eliten.

Book tid
online